Billige charterrejser til Sydens Sol

Danskerne elsker fortsat charterrejser, og der bookes faktisk charterrejser hele året. Om vinteren er der dog væsentligt færre, der tager på charterferie, og det skyldes ikke mindst, at mange gerne vil på skiferie, ligesom de rejsemål, der har de rigtige temperaturer om vinteren ligger så langt væk, at mange afholder sig fra at tage afsted. Der er særligt efterspørgsel efter charterrejser til Thailand og De Kanariske Øer om vinteren.

Om sommeren sælges der charterrejser til mange destinationer i Europa, og særligt Grækenland og De Græske Øer er populære, med rejsemål som Kreta, Rhodos og Kos i toppen af listen.

Charterrejser har ændret sig meget siden Simon Spies og Tjæreborg-præsten satte rejseformen i system. Det er dog stadig muligt at komme til grisefest! På en charterferie kan man helt selv vælge, hvor mange af de fælles aktiviteter, man ønsker at deltage i. Fælles for charterrejser er typisk, at man modtages og ‘holdes i hånden’ af en guide hele vejen gennem ferien, men efter den fælles transport fra lufthavnen til hotellet, er det individuelt, hvor meget man ønsker at deltage i.

På charterrejser afholdes der typisk et velkomstmøde dagen efter ankomst, eller hvis man er ankommet tidligt, senere samme dag. Her fortæller guiderne lidt om, hvad man kan forvente af sin charterferie, og her kan man ofte også tilmelde sig en række udflugter til områdets seværdigheder. Har man mod på det, kan man leje en bil og tage ud på egen hånd, eller benytte lokal transport.

For rigtig mange er charterrejser den foretrukne rejseform gennem livet, fordi de ønsker en rejseform med maksimal afslapning og færrest bekymringer. For andre er det en afvekslende ferieform, som man benytter i ‘mellem-år’, hvor der spares op til nogle længere ferier senere.

Comments

Comments are closed.

Go back to top